Beskrivelse og vedligeholdelse af Dutch Oven/ Hollænderovn

Dutch Oven/Hollænderovne i støbejern fra den danske producent Valhal Outdoor. 

 

Produkterne fra Valhal Outdoor har en lang levetid, og er beregnede til at kunne bruges over åben ild. 
Den traditionelle Dutch Oven/Hollænderovn er en støbejernspotte med 3 ben og et låg. Navnet skulle stamme fra den hollandske købmand som importerede dem til Amerika, og dermed gav de hollandske immigranter mulighed for at nyde deres traditionelle retter, selvom at de var langt hjemmefra. Støbejernsgryderne blev med tiden meget populære at lave mad i, da de kunne bruges til både bagning og anden form for madlavning. 

 

At lave mad i støbejernsgryder: 

Madlavningsudstyr i støbejern kan tåle høje temperaturer, og er fremragende til at fordele varmen jævnt. Hollænderovnene giver dig de samme muligheder som du ville have i et almindeligt køkken; alt lige fra brød og kager til grydesteg, kylling og ris er muligt at lave i støbejernsgryderne. 

 

Vedligeholdelse af støbejern:

Madlavningsudstyret i støbejern er behandlet med soyaolie, og du kan sikre dig det bedste resultat og den længste holdbarhed, hvis du varmer støbejernsgryderne eller panden over åben ild, og derefter giver dem masser af almindelig madolie inden du bruger dem første gang. Ligeledes er det en god idé at give dem madolie inden de stilles et tørt sted til opbevaring. Hvis du følger disse simple råd, kan du regne med at have godt madlavningsudstyr i mange år fremover. 
Husk dog at støbejern er rent jern, og det kan derfor godt ruste. Til gengæld skal du ikke bekymre dig om overflader af f.eks. teflon eller maling som skaller af. Hvis der skulle komme en smule rust på din støbejernsgryde eller pande, så kan det let fjernes med en metalbørste, og derefter gives endnu en behandling med almindelig madolie.